Scorekort og placeringer
Scorekort afleveres uopholdeligt efter turneringens afslutning til turneringsledelsen i nøje overensstemmelse med golfreglerne (§6-6b). Scorekort, der af turneringsledelsen bedømmes ulæselige eller mangelfulde, kan medføre diskvalifikation.
Hvor intet andet er meddelt, afgøres placeringerne ved lige resultat således:
• Hulspilsmatcher – Resultatet afgøres ved ”Sudden death” play off. I matcher med handicap gives og modtages slag som i de netop færdigspillede 18 huller.
• Slagspilsturneringer/gunstart – Den spiller som har laveste handicap vinder foran den med højere handicap. Placeringen bibeholdes. Herefter lodtrækning. I stabelfordturneringer tælles point.
Præmieuddeling
Hvis en præmievinder ikke er til stede ved præmieoverrækkelsen, går præmien videre til den næste i rækken, men placeringen bibeholdes.
Er en vinder af en præmie for ”nærmest flaget” på par 3 hullerne eller ”længste drive” ikke til stede ved overrækkelsen, vil præmien blive brugt som ”klappepræmie”. Der vil blive trukket lod imellem alle afleverede scorekort, som ikke allerede er berettiget til en præmie.
For at vinde præmie for ”nærmest flaget”, skal bolden være på greenen i første slag og afstanden måles fra forreste hulkant til markeringsmærket, altså den korteste afstand imellem hul og markeringsmærke. HUSK puttelinjen må ikke berøres under opmåling, hvis der ikke er puttet ud. For at vinde præmie for ”længste drive” skal bolden være på fairway i første slag.
Protester, afgørelser og anke
I større turneringer udpeger turneringsledelsen en dommer/regelkyndig, som alene og endeligt afgør alle spørgsmål om faktiske forhold og regelspørgsmål.
Hvis en dommer/regelkyndig ikke er udpeget, afgør turneringsledelsen alene og endeligt spørgsmål om den korrekte forståelse og anvendelse af turneringens propositioner.
Anke vedr. kendelse eller etikette i forbindelse med en turnering, skal være klubkontoret i hænde senest 8 dage efter turneringens afholdelse.