Himmelbjergbanen

Banens huller er dels anlagt i gammelt, kuperet agerland og dels i blandet skov og fremstår derfor som en meget varieret bane, hvor vinden kan være i spil, selvom der spilles i skoven med læ på fairway. Banen er gennemskåret af vandløb og har flere steder vanskelige strafområder med og uden vand.

Bemærk, at der lige bag teestedet på hul 14 er opført et shelter til brug i tilfælde af dårligt vejr /tordenvejr (der er ikke lynafledning).
I samme område er der adgang til toilet.

Hul 1

HUL 1

Par 4 – hcp 11
Tee 45: 283 m     Tee 49: 313 m     Tee 54: 313 m 
Svag dogleg højre

 

Du kan se greenen fremme mellem træerne. For de langtslående skal bolden have en Carrie på 232/201 meter for at komme over bunkeren i venstre side af fairway – og 227/196 meter for at komme over søen i højre side. Du har out-of-bounds i venstre ind mod Bakbjergbanen og op mod vejen. Green krummer rundt om en lav bunker foran til højre og er også dækket af en bunker bagved. Pas på med sikkerheden. Meget slicede bolde kan havne på 2. green.

Hul 2

 

HUL 2

Par 3 – hcp 15
Tee 45: 128 m     Tee 49: 128 m     Tee 54: 146 m

 

Du kan se hele forløbet fra tee-stedet; men pas på søen i højre side og de 2 bunkers, hvor den højre bunker er dyb og lumsk. Green hælder mod tee og et ned-ad-bakke put stopper ikke lige med det samme.

Hul 3

HUL 3

Par 4 – hcp 9
Tee 45: 273 m     Tee 49: 273 m     Tee 54: 307 m
Svag dogleg venstre

 

Du starter med et halvblindt slag ned i en dal og skal passe på out-of-bounds i højre side mod driving range. Hvis du kommer for langt frem i højre side, kan du risikere at komme i en grøft i et spredt bevokset område. På indersiden af doglegget er der en bunker med ca. 80 meter til hullet. Hvis dit slag går meget til venstre, skal du råbe FORE, da 2. huls green ligger nede bag bakken. Green ligger nærmest på tværs af udslagsretningen med bunker i både venstre og højre side (for og bag i udslagsretningen).

Hul 4

HUL 4

Par 5 – hcp 7
Tee 45: 369 m     Tee 49: 439 m     Tee 54: 439 

 

Det første par-5 hul og en god mulighed for at vise den nye driver frem; men tag dig i agt for out-of-bounds i både venstre og højre side. Du møder også den eneste fairway bunker efter ca. 220/150 meter. Den næste forhindring møder du lige før green – en smal grøft, der løber hele vejen på tværs foran green. Der er en ca. 10 meter bred overgang i højre side, hvor du kan være heldig, at et for kort indspil ruller over. Green er meget kort; men bred med out-of-bounds bagved og en bunker i højre side. Pas på med out-of-bounds bag green, hvor naboen har opsat et hegn. Hvis hegnet er i vejen for dit sving, er der kun regel 19 (uspillelig bold), der kan hjælpe dig. Det koster et strafslag; men du kan komme videre.

Hul 5

HUL 5

Par 4 – hcp 5
Tee 45: 220 m     Tee 49: 263 m     Tee 54: 263 m
Svag dogleg højre

 

Så kom det første skovhul. Der er out-of-bounds langt i venstre side ud mod marken; men det er nok skoven i begge sider, der skræmmer mest. Fairway hælder til højre, så bolde, der lander her, før bunkeren, har en tendens til at løbe ind i skoven. Det bedste landeområde er helt i venstre ved bunkeren – et drive på ca. 170/130 meter. Green, der er delt i 2 niveauer, er beskyttet af en bunker i højre side, og skoven er tæt på bag green.

Hul 6

HUL 6

Par 5 – hcp 1
Tee 45: 405 m     Tee 49: 405 m     Tee 54: 471 m
Dogleg højre

 

Et tilsyneladende harmløst drive, som er optimalt, hvis det startes lige hen over trærækken i venstre; men pas på, der er out-of-bounds blot få meter inde i skoven. Et drive på 220/160 meter bringer dig frem til en stejl bakke. På en tør sommerdag kan bolden rulle helt ned. Fra toppen af bakken er der 100 meter ned til midt i svinget og herfra igen ca. 115 meter til forkant af green; men husk lige, at hvis du ikke kan carrie hele vejen, skal du nok lægge op foran strafområdet, som er ca. 25 meter bredt. Green er stor og i 2 niveauer. Hvis flaget står nede, skal du ikke ønske at ligge for oven. Kun hullet kan stoppe et ned-ad-bakke put herfra.

Hvis du slicer dit slag mod green, skal råbe FORE, for så er bolden imod 7. tee.

Hul 7

HUL 7

Par 3 – hcp 17
Tee 45:   125 m     Tee 49: 125 m     Tee 54: 125 m

 

Et op-ad-bakke hul med kun 1 tee-sted. Green er delt i 2 niveauer, det øverste er ikke ret stort og ligger i den bageste venstre del af green. Man kan kun se bunden af flaget, hvis man lige går op ad skrænten bag tee-stedet. En bred bunker tager alle for korte drives. Hvis drivet er under 40 meter kommer du ikke over strafområdet.

Hul 8

HUL 8

Par 4 – hcp 3
Tee 45: 317 m     Tee 49: 317 m     Tee 54: 374 m

dogleg venstre

 

Så går det nedad igen. Det foreløbigt sidste skovhul med 2 bunkers på ydersiden af doglegget til at fange løbske bolde mod skoven. Den dristige spiller starter drivet ned over skoven i venstre side; men hvor langt ind over? Et carrie på mellem 190 og 210 meter bringer bolden ud over skoven ned på nederste del af fairway. Et drive på 170/115 meter til midt i svinget, efterlader et 2. slag på 185 meter til green; men husk lige, at grøften fra hul 4 også løber her, 20 meter foran green. Green er beskyttet af 2 dybe bunkers, en foran i venstre og en i højre side. Hvis du vil drive over skoven, skal du vente på klokken fra holdet foran.

Hul 9

HUL 9

Par 4 – hcp 13
Tee 45: 256 m      Tee 49: 290 m     Tee 54: 290 m

svag dogleg højre

Her møder du et dog-leg højre hul, hvor drivet skal godt op ad bakke. I højre side af dog-legget ligger en flad bunker 170/125 meter fra tee. Går du efter green i drivet, skal du carrie 230/190 meter for at komme fri af den udtørrede sø i højre side gemt bag skoven. Husk så også lige bunkeren foran green og strafområdet bag green. Til venstre for green ligger der en stor sø.

Hul 10

HUL 10

Par 5 – hcp 2
Tee 45: 395 m     Tee 49: 365 m     Tee 54: 482 m

dogleg venstre

 

Så starter bag-9. Et farligt hul fra tee-54. Out-of-bounds i højre side og strafområde i venstre side, helt ned til søen, hvor der er 165 meter til forkanten eller et carrie på 220 meter over søen. Hvis der er kraftig vind fra venstre, skal driveren måske blive i baggen? Fra tee 49/45 er der 80 meter til søen og 135 meter over søen. Er man først sluppet forbi søen er der rimeligt frit indtil doglegget. Her ligger en bunker i indersiden og en grøft med en lille sø i højre side. Slår man for langt lige ud, rammer man roughen med 13. tee-sted bagved. Green er beskyttet af bunker i både højre og venstre side. Længere fremme i venstre side løber den lille bæk, der også løber forbi hul 8 og hul 4.

 

Hul 11

HUL 11

Par 4 – hcp 14
Tee 45: 188 m     Tee 49: 231 m     Tee 54: 21 m

 

 

Så går det op i skoven igen med et kort par-4 hul; men ikke uden udfordringer. Der er skov tæt på fairway i begge sider og hullet går stejlt opad mod green de sidste 20-25 meter. En lang bunker ligger hele vejen bag green. Drivet ligger optimalt ved det lille træ midt i fairway. Herfra er der 60 meter til forkant af green, der er noget kuperet.

Hul 12

HUL 12

Par 3 – hcp 16
Tee 45: 102 m     Tee 49: 135 m     Tee 54: 135 m

 

Det går meget nedad så det kan være svært at vurdere afstanden, og hvis det blæser, skal man nok opdage det, når bolden kommer over træerne. Der er bunker foran og bagved green og skov hele vejen rundt. Specielt det store bøgetræ i venstre side kan være til gene, hvis man spiller med en fade.

 

Hul 13

HUL 13

Par 4 – hcp 8
Tee 45: 275 m     Tee 49: 275 m     Tee 54: 359 m

 

Fra tee 54 er der ca. 165 meter og fra tee 45/49 ca. 80 meter til fairway, der starter oppe til højre. Der er lidt ”hjælpe-fairway” nedenfor til højre, hvor de, der ikke slår så langt, med fordel kan placere deres drive. Fra tee 54 er der udsigt til et stort bøgetræ til venstre for slaglinien. Et lige slag, højre om træet, er her meget vigtigt. Den lille grøft spøger også her, dog ikke tæt på; men nede til højre hele vejen til fairway. Fremme til højre bag buskene i højre side af tee-stedet, er der strafområde. Går man venstre om bøgetræet, risikere man at slå i skoven eller i grøften neden for skoven. Denne vej kræver et carrie på næsten 190 meter samtidigt med en fade. Fra tee 45/49 er det knap så besværligt; men her kommer fairwaybunkeren (45 meter lang) lige foran, nemt i spil. Fra 150 meter mærket og næsten helt op til green, hælder fairway meget ned til venstre. Der er en enkelt bunker bagved i højre side af green.

Hul 14

HUL 14

Par 4 – hcp 6
Tee 45: 288 m     Tee 49: 342 m     Tee 54: 342 m

 

Et tilsyneladende ligetil hul. Man ser green i det fjerne, hen over bunkeren i højre side. Der løber en grusvej med en trærække i venstre side. ”Piece of cake”. God plads til drivet; men 2. slaget skal lige overvejes. Der ligger en stor kløft ca. halvvejs fra 150 meter mærket til green og den er markeret som strafområde; men kanten strækker sig skråt fremad mod venstre. Fra 150 meter mærket til en slags højre begrænsning (retning mod birkene) er der kun ca. 70 meter; men i venstre, helt nede ved grusvejen, er der 100 meter. Selve kløften er 50 meter bred i midten. Fra den greennære side af strafområdet går det noget opad til green, der har en bunker i højre side. Hvis du måske lander i strafområdet, skal du være opmærksom på, at der er en lokalregel for den situation.
Bemærk også, at der lige bag teestedet er opført et shelter, så man kan søge ly i tilfælde af dårligt vejr; men hytten er ikke lynsikret.

Hul 15

HUL 15

Par 3 – hcp 18

Tee 45: 95 m     Tee 49: 118 m     Tee 54: 118 m

 

Et kort par-3 hul, hvor søen lige foran tee-stedet er dominerende. Lad det ikke stresse dig, men slå blot stille og roligt på green mellem de 2 bunkere. Pas på out-of-bounds bagved green. Spillere fra tee 45/49, skal spille hul 16 fra tee-stedet lige til venstre, bag træerne, så man kan med fornuft placere sin bag her, inden man går til 15. green og putter ud.

Hul 16

HUL 16

Par 5 – hcp 4
Tee 45:   398 m     Tee 49: 398 m     Tee 54: 501 m
dogleg venstre

 

Banens sidste par-5 hul på 500/400 meter. Hvis man spiller fra tee 45/49, skal man vente på klokken fra holdet foran eller sende én op på bakken for at se om der er frit spil. Der er god plads ned til doglegget, 100 meter fra green. Med et langt drive, kan man godt fristes til at 2. slaget skal ind over træerne og bunkeren i doglegget; men vær opmærksom på tee-14 til venstre. Green er beskyttet af en bunker foran til højre og der er out of bounds tæt bagved. Et slag mod green, der går langt til højre, kan ramme tee 17, så vær meget opmærksom, hvis det sker.

Hul 17

HUL 17

Par 4 – hcp 10
Tee 45:   315 m     Tee 49: 345 m     Tee 54: 345 m
dogleg højre

Man skal passe på ved tee-off ikke at komme ind på 16. fairway, da den er out-of-bounds ved spil af hul 17. I doglegget ligger der en bunker med en tilgroet mount. Et fornuftigt teeslag, vil være ned langs venstre side af trægrupperne. Slår man højre om den yderste trægruppe, skal man carrie 180/130 meter for at komme fri af roughen. Lander du efter bunkeren, har du små 150 meter til forkant af green, der er i 2 niveauer. Pas på out-of bounds i venstre side, grænsen går ind i skoven til venstre fra toppen af bakken. Slår du over green, kan du risikere at ramme 18. tee-sted, så råb hellere et FORE for meget end for lidt.

Hul 18

HUL 18

Par 3 – hcp 12
Tee 45: 122 m     Tee 49: 122 m     Tee 54: 154 m

 

Afslutningen. Du har et flot vue til green og Café Mulligans i klubhusområdet. Pas på out of bounds i venstre side og bag green og pas specielt på grøften (ca. 130/110 m), der løber på tværs foran green. Søen til højre tager sikkert en del bolde; men det største pres kommer sikkert fra de tilskuere, der i godt vejr, normalt sidder på terrassen med en velfortjent forfriskning. Lad dig ikke ryste; men tænk dig om. Hvis du har slag på hullet og ikke er sikker på, at du kan komme på green, så læg bolden op, kort af grøften. Du skal passe på, ikke at komme for langt frem i oplægget (særligt på tørre sommerdage), da landeområdet skråner kraftigt ned mod grøften. Herfra kan et velplaceret kort indspil måske alligevel give en par. Fra green følger du stien i venstre side op, venstre om Café Mulligans til vaskeanlægget, hvor der både er trykluft og vand til rensning af udstyret. Stiller du ikke udstyret i bagrum eller pakker det i bilen, kan det parkeres langs væggen til bagrummene, så du i fred og ro kan nyde din velfortjente Carlsberg forfriskning på terrassen eller indenfor i Café Mulligans, hvor der også serveres mad. Klubben håber du har haft en god runde og at vi ses igen.