Bekræft tidsbestilling
• Det er VIGTIGT, at tiderne bekræftes på touchscreen i klubhuset eller på Golfbox-appen inden tee-off, og det kan foregå fra tidligst 120 – og til senest 10 minutter før den reserverede tid.
• Bekræftelse kan ske pr. gruppe og det betyder, at alle, der er blevet bestilt sammen, også kan bekræftes samtidigt af blot én i gruppen.
Har andre senere hæftet sig på tiden, skal disse selv bekræfte deres tid.
• Hvis en tid ikke bekræftes, vil den henstå ubenyttet og måske forhindre andre i at bruge tiden – det gælder både klubmedlemmer og gæster.
• Er tiden ikke bekræftet senest 10 minutter før, bliver den automatisk frigjort, og andre kan reservere den; men den/de personer, der stod på tiden og som ikke bekræftede den, vil blive noteret som “No show”.
Hvis et medlem gentagne gange ikke har bekræftet sin reserverede tid (“No show”), kan medlemmets spilleret blive suspenderet. Dette betyder, at medlemmet, i Golfbox, ikke kan reservere tider på Himmelbjergbanen eller på andre baner.
• Hvis et medlem opdager, at spilleretten er suspenderet, skal vedkommende henvende sig på kontoret for at få den genindført.
Bestyrelsen