Om Himmelbjerg Golf Club

Velkommen til Himmelbjerg Golf Club – en medlemsejet klub, hvor natur, spilleglæde og fællesskab mødes.

Klubben ligger i et af Danmarks smukkeste områder, tæt ved Himmelbjerget og lyngbakkerne, hvilket afspejles i vores logo.

Når du træder ind på banen, møder du et landskab formet af skovklædte bakker, åbne vidder og et terræn, der udfordrer både teknik og strategi. Her er plads til både fordybelse og socialt samvær – uanset om du er ny i spillet eller en garvet golfspiller.

Et stærkt fællesskab

Vi har omkring 900 medlemmer og modtager årligt over 6.000 gæstespillere. Klubben er drevete af engagement og frivillighed, hvor medlemmerne er med til at skabe et stærkt socialt fællesskab både på og uden for banen.

Vores golfbane er designet til at give en naturnær og udfordrende golfoplevelse, hvor du kan spille i dit eget tempo og samtidig nyde de smukke omgivelser.

Himmelbjergtårnet – klubbens vartegn

i 2019 fik klubben sit helt eget vartegn – en murstensudgave af Himmelbjergtårnet, bygget 1:3 størrelse af det originale tårn fra 1875.

Tårnet, der står mellem hul 16 og 18, blev til med stor opbakning fra klubbens medlemmer, frivillige og sponsorer. Det er en markering af klubbens stærke sammenhold og en unik signatur for Himmelbjerg Golf Club.

Fra terrassen ved Café Mulligans kan du nyde udsigten til både golfbanens afslutningshul og det 8 eter høje Himmelbjergtårn – en påmindelse om, hvor tæt vi er forbudnet med både naturen og historien.