Standard lokalregel E-5: Alternativ til spil fra forrige sted for mistet bold eller out of bounds
Hvis en spiller har slået sin bold out of bounds eller bolden er mistet, kan spilleren med 2 strafslag droppe indtil 2 køllelængder inde på den nærmeste fairway på samme hul, som alternativ til at slå en ny bold fra forrige sted:
- Det fastslås, hvor bolden krydsede out of bounds grænsen eller hvor på banen, bolden er mistet. Det er det såkaldte “bold-referencepunkt” (A)
- Ud fra dette punkt må spilleren bevæge sig ind til den nærmeste fairwaykant på det hul, der spilles, ikke nærmere hullet – det såkaldte ”fairway-referencepunkt” (B)
- Bolden må droppes inden for lempelsesområdet bagud mellem disse to punkter, dog maksimalt 2 køllelængder inde på fairway
Den fulde tekst og illustration fra DGU kan ses HER
Straf for at spille en bold fra et forkert sted i strid med denne lokalregel: Generel straf efter Regel 14.7a.
Regel- og handicapkomitéen d. 04.08.2024
Godkendt DGU, juli 2024
Dresscode
I Himmelbjerg Golf Club sætter vi pris på golfens traditioner og etikette. Dresscoden handler om at klæde sig i sportens ånd og med respekt for andre spillere.
Vil opfordrer til at bruge sund fornuft i valg af beklædning, of vi frabeder brug af hovedbeklædning i caféen.