Baneservice
Kunne du tænke dig at blive medlem af klubbens baneserviceteam, sender du blot en mail til sekretariatet.
Opgaver:
Baneservice er ansvarlig overfor bestyrelsen for Himmelbjerg Golf Club i forhold til, at en række regler og forordninger skal overholdes.
Klubbens medlemmer og klubbens gæster bedes tage godt imod baneservicemedlemmerne, da de udfører et stykke frivilligt arbejde til alles bedste.
Baneservice kan kontrollere og påtale følgende:
- Unødigt langsomt spil.
- Hvis bagfra kommende spillere ikke vinkes igennem, når det er frit foran.
- Forkert placering af bags ved greens (skal placeres, hvor greens forlades).
- Manglende genplacering af turfs.
- Manglende rivning og genplacering af riverne i bunkers (skafterne nede i sandet).
- Manglende opretning af nedslagsmærker.
- Påklædning, der falder uden for klubben dresscode.
- Henkastning af affald på og ved banen – gælder især cigaretskod.
- Manglende overholdelse af ordensreglen om start fra 10. tee på visse tidspunkter eller start på andre huller.
- At reglerne om boldes sammensætning på visse tidspunkter overholdes.
- At spillerne er berettiget til spil og bærer synligt, gældende bagmærke/greenfeebillet.
- At hver spiller medbringer og anvender eget udstyr.
- At gæstespillere har betalt greenfee og er i besiddelse af gyldigt spillebevis (DGU kort eller lignende).
- At korrekt baneforløb overholdes.
- At der ikke søges efter eller samles bolde op uden for spillerunder.
- At der ikke finder uberettiget spil sted under turneringer.
Manglende betaling af korrekt greenfee eller manglende spillebevis, giver baneservicemedlemmerne ret til at bortvise spilleren, hvis forholdet ikke umiddelbart bringes i orden.
NB! Rabatordningen for gæster i følge med et spillende HGC fuldtidsmedlem (½ pris) gælder både Himmelbjergbanen og Bakbjergbanen.
Hvis medlemmer eller gæster opfører sig uansvarligt eller usømmeligt ved eller på banen, kan baneservice give en advarsel og i grove tilfælde eller ved gentagelse, bortvise pågældende. Hvis der gives en advarsel eller en person bliver bortvist, bliver dette noteret og meddelt sekretariatet, der informerer klubbens regel- og handicapkomité (der også fungerer som ordensudvalg). Sådanne afgørelser kan indklages for klubbens bestyrelse; men en klage har ikke opsættende virkning.
Opfordring til alle spillere:
Vis hensyn over for hinanden. Giv klubber-i-klubben plads på deres faste spilledage (tirsdage/dameklub, onsdage/herreklub, torsdage/seniorkub og torsdage på Bakbjergbanen/torsdagsklubben).
Eventuelle klager over baneservice stiles til regel- og handicapkomitéen og/eller til bestyrelsen for Himmelbjerg Golf Club.