Bakbjergklubben

Bakbjergklubben er et socialt golffællesskab i Himmelbjerg Golf Club, hvor glæden ved spillet og fællesskabet er i centrum. Klubben har 40-45 medlemmer og byder på regelmæssige runder samt hyggelige turneringer hen over sæsonen.

 

Udvalg

Ernst Pedersen – erosenkvist@gmail.com – 40 73 17 55

Rasmus Sørensen – paradisbakken20@gmail.com 29 70 63 78

Morten Lyngsø – j.m.lyngsoe@mail.dk – 40 10 17 75

 

En klub for alle

I Bakbjergklubben er det sociale samvær og spilleglæden i fokus. Her er plads til alle, uanset niveau, og vi vægter fællesskab højere end konkurrence. Det handler ikke om at være den bedste – men om at have det sjovt og nyde spillet sammen.

  • Ingen ekstra omkostninger – bortset fra enkelte turneringer med brød efter runden.
  • Socialt og inkluderende fællesskab – alle er lige, uanset handicap, erfaring eller regelforståelse.
  • Det vigtigste er at have det sjovt, mens vi spiller!

 

Spilledage og praktisk info

  • Vi spiller tre gange om ugen – mandag, onsdag og fredag.
  • Starttidspunktet er kl. 9.30, og der kræves ingen forhåndsbooking af banetid.
  • Spillerne mødes, blandes i 3- eller 4-mandshold og spiller 9 eller 18 huller, afhængigt af lyst, tid og vejrforhold.

 

 

Turneringer og sociale arrangementer

Ud over de faste spilledage arrangerer klubben en række turneringer hen over sæsonen. Disse spilles over 9 huller, primært på Bakbjergbanen, men enkelte kan foregå på Himmelbjergbanens for-ni.

Efter hver turnering samles vi til fælles spisning i Mulligans.

 

Turneringsplan Bakbjergklubben 2025

Vi afholder turnering i Bakbjergklubben den sidste mandag i april, maj, juni, august, september og oktober. 

  • 28. april
  • 26. maj 
  • 30. juni
  • 25. august
  • 29. september
  • 27. oktober