Seneste nyt om Trackman simulatorgolf i Himmelbjerg Golf Club – 10. oktober 2025
Vi kan med stor glæde fortælle, at salget af Trackman introduktionstilbud på 10 turskort er en succes.
Der er solgt mere end 30 stk. 10 turskort og det betyder at Trackman simulatorgolf bliver en realitet. Vi har i salgsperioden modtaget en masse positive henvendelser og spørgsmål.
Spørgsmål & svar:
Er Trackman simulatorgolf kun for medlemmer af HGC?
Ja, Trackman simulatorgolf tilbydes eksklusivt for medlemmer af HGC. Det er dog muligt for medlemmer at inviterer gæster med til spil på simulator. Gæster betaler 50, pr. person for at
deltage. Beløbet indbetales på klubbens MobilePay nr. 31003
Hvornår starter Trackman simulator sæsonen op? Og hvornår slutter den?
Trackman simulatorgolf bliver en realitet og det forventes at åbningsdato bliver den 1. december 2025. Vi forventer at vintersæsonen for Trackman simulatorgolf den første vinter bliver fra 1/12 2025 til 15/3 2026. Fremadrettet bliver vintersæsonen fra 1/11 15/3 hvert år.
Hvad bliver åbningstiderne?
Det bliver muligt at spille Trackman simulatorgolf i tidsrummet fra kl. 06.00 – 23.00
Sidste booking er derfor kl. 22.00. Der er åbent alle ugens dage i vintersæsonen
Hvor mange spillere kan der være ad gangen?
Der må max. spille 4 personer på simulatoren ad gangen. Trackman estimerer at det tager ca. 60 minutter for 1 spiller at spille 18 huller på simulator. Det vil sige at er I 2 personer, så anbefales det at booke 2 timer.
Hvad koster det at spille pr. time?
Prisen pr. time er 150 kr. Prisen er for banen og der kan spille optil 4 personer . Prisen er uanset om I er 1, 2, 3 eller 4 spillere.
Jeg har købt et 10 turskort på introduktionstilbud. Hvordan fungerer det?
Når Trackman bookingsystem bliver åbnet op for Himmelbjerg Golf Club indsættes der et elektronisk klippekort/værdi til de personer som har købt introduktionstilbud. Derefter trækkes der fra klippekortet når der bookes timer til simulatorgolf. Personer der ikke har købt introduktionstilbud, booker ligeledes timerne igennem Trackman bookingsystem og betaler 150 kr. pr. time
Hvornår modtager jeg faktura på mit introduktionstilbud?
Faktura bliver sendt ud i uge 43 til de medlemmer, som har købt introduktionstilbud.
Hvordan bookes Trackman simulatorgolf?
Trackman simulatorgolf bookes igennem Trackman app eller på Your Golf Booking, som er Trackmans egen booking platform. Medlemmer som ønsker at spille simulatorgolf i Himmelbjerg Golf Club, skal selv oprette sig som Trackman bruger for at booke tider i simulatoren.
Nærmere information sendes ud når bookingsystemet er oprettet og klar til at gå i luften. Det forventes, at der kan bookes tider en uge før åbningsdagen den 1. december 2025.
Hvor mange bookinger kan man have? Og hvor langt frem i tiden er kalenderen åben?
Du kan max. have 4 aktive bookinger ad gangen (4 timer). Kalenderen er åben 3 uger frem i tiden. Eksempel: du har booket 2 timer den ene dag og 2 timer ugen efter.
Kan man stadig booke træning hos klubbens PGA Pro om vinteren?
Ja. Michael tilbyder stadig undervisning om vinteren.
Trackman undervisning hos PGA Pro Michael Juhl Dalsgaard forsætter i Susanne og Susanne og Michael VVaters Trackman studie i Rodelund. Booking af golftræning foregår på mjdgolf.123booking.dk
Har du yderligere spørgsmål omkring Trackman simulatorgolf i Himmelbjerg Golf Club er du velkommen til at sende en mail til PGA Pro Michael Juhl Dalsgaard på mjd@himmelbjerggolf.dk