Scoreindtastning

 

Vi har i herreudvalget besluttet os for følgende ændringer i 2022.

 

I denne sæson har vi besluttet at alle spiller stableford og at der spilles i 3 lige store rækker (beregnes af golfbox ift. tilmeldte). En af begrundelserne for ikke at spille slagspil er, at alle deltager i samme Order of Merit. Dansk Golf Union fraråder at der i samme turnering spilles efter forskellige pointsystemer. Desuden har flere spillere også givet udtryk for, at det er frustrerende at et enkelt dårligt spillet hul kan ødelægge en hel runde. Vi har derfor valgt, at der i Herreklubbens turneringer spilles stableford.
Der er i Golfbox en facilitet, hvor spillerne selv indberetter deres scores digitalt. Dette har vi besluttet at benytte os af.

Det fungerer således:

Almindelig onsdags turnering:
I booker på normal vis en tid i Golfbox. Men samtidig skal I tilmelde jer til dagens turnering under klubturneringer. Husk at bekræfte ankomst inden spil.
I skal være tilmeldt denne turnering senest tirsdag kl. 20.00. I løbet af aftenen vil I få tilsendt en mail med et link, der skal benyttes til indberetning af scores.
Scores skal være indtastet senest kl. 22:00 onsdag aften.

Ved indenfor en flaglængde noterer markøren VIN på scorekortet ud for hullet.
Alle scorekort skal afleveres i Herreklubbens kasse i vindueskarmen ved check in.

Onsdage med Frivillig gunstart:
Hvis I ikke deltager i gunstarten, benyttes fremgangsmåden som for en almindelig onsdag.
Hvis I deltager i gunstarten, skal I tilmelde jer både den frivillige gunstart samt den almindelige turnering – begge turneringer står under samme dato. Den almindelige turnering skal bruges til indberetning af scores og den frivillige gunstart bruger vi til at lave startliste, evt. bestilling af mad og udskrivning af scorekort til gunstartens deltagere.
Deltagelse i den frivillige gunstart kræver tilmelding senest mandag aften kl. 18:00.
Tirsdag efter kl. 20:00 vil alle få tilsendt en mail med et link der skal benyttes til indberetning af scores. Dette gælder for alle.

De 4 gunstartsturneringer med sponsor. (forår, sommerafslutning, efterår og sæsonafslutning)
Her spiller A-rækken slagspil

Tilmelding sker via Golfbox under klubturnering senest mandag kl. 18:00.
Startliste sendes ud mandag aften
Dagen før turneringen vil I få tilsendt en mail med et link, der skal benyttes til indberetning af scores.

Vigtigt (gælder for alle Herreklubbens turneringer):
Husk altid at indberette jeres scores via det link I får tilsendt, da matchen ellers ikke kan afsluttes.
Linket skal benyttes. Alle andre indberetninger f.eks. via scores i Golfbox eller Golfbox app kan ikke benyttes.  Bliver I forhindret i at spille, eller scoren ikke skal indberettes f.eks. pga. sygdom, skal I kontakte turneringsleder på tlf.nr. 21602760erreklubbens udvalgHhhhhhhhhn .