Golfbox tilmelding

Når du skal tilmeldes torsdagsturnering sker det i online golfsystemet Golfbox, som du kan tilgå enten på www.golf.dk eller på forsiden af www.himmelbjerggolf.dk

 

Dit brugernavn er 140-xxxx (medlemsnummer) og brugerkode er de 6 første cifre af dit CPR-nummer (hvis du ikke selv har ændret koden).

Du skal vælge KLUBKALENDER i venstre-menuen. Her kan du selektere i toppen ved eksempelvis at vælge Torsdagsturnering i rullemenuen.

Nu vises alle torsdagsturneringerne, og du klikker på den turnering, du vil tilmelde dig. 

Hvis du ikke laver en selektion vises ALLE klubbens turneringer i datoorden.

Når du har valgt den turnering, du vil deltage i, skal du bekræfte vores forretningsbetingelser ved online betalingen, som kommer på næste side.

Du kan vælge at betale med enten Dankort/Visa eller mobilpay. Systemet giver mulighed for at gemme dine oplysninger til brug for andre turnerings-tilmeldinger.

Beløbet trækkes med det samme fra din konto og du vil modtage en kvittering på mail.

Hvis du framelder dig inden tilmeldingsfristen udløber, får du automatisk det indbetalte beløb retur.