Bakbjergklubben

Klubben har snart eksisteret en del år, og er nu en klub med 40-45 medlemmer.

Der spilles 3 gange om ugen – på mandage, onsdage og fredage.
Grundidéen er, at det ikke må koste ekstra at spille i klubben – bortset fra de turneringsstarter med tilhørende brød, der spilles i løbet af sommeren.
Der skal ikke laves forhåndsbestilling af banetid – der startes nemlig hver gang kl. 9.30. De der møder op på dagen blandes i 3 eller 4 mands hold og spiller banen igennem 1 eller 2 gange, afhængig af lyst, tid, helbred eller hvordan dagens vejrsituation er.

Det har fra starten været vigtigt, at det er en social klub, ingen er mere end andre uanset spillehandicap, golffærdigheder, regelforståelse osv. – MAN SKAL HAVE DET SJOV, imens man spiller.

Program for 2021

Der er planlagt nedenstående turneringer, som spilles over 9 huller primært på Bakbjergbanen – hvis der er stemning spilles enkelte på Himmelbjergbanens for-ni.
Turneringerne er oprettet i Golfbox under de angivne datoer, hvor også tilmelding skal ske. Prisen for deltagelse er 100 kr.

Efter hver turnering vil der være fælles spisning i Mulligans, hvor der vil være en gæst inviteret med. Gæsten (f.eks. chefgreenkeeperen, Proen, fysioterapeut, klubbens formand m.fl.) vil have et kort indlæg om et golfemne eller fortælle om sit job i klubben.

Turneringstidspunkt:

fredag 28. maj
mandag 28. juni
mandag 30. august
mandag 27. september
mandag 25. oktober

Kontakt til Bakbjergklubben

Ernst Pedersen – medlem 140-2159 – tlf. 40 73 17 55