Pink Cup 26. juni 2018

Så oprandt dagen, hvor Pink Cup skulle afvikles i Himmelbjerg Golf Club. Mange frivillige hænder har været i gang de sidste 4-5 måneder, og der er vist glæde, begejstring, gå på mod, iderigdom og udholdenhed, fordi alle vidste, at det er den gode sag, der er i fokus. Nemlig KRÆFTEN, og her specielt Brystkræft. Tusind tak til alle for indsatsen. Ingen nævnt, ingen glemt. Også en stor tak til alle vores sponsorer, som trofast stiller op hver gang.

Pink makes the girls wink. Himmelbjerg Golf Club var klædt i lyserødt, og sikke da mange lyserøde nuancer, der findes.  Ingen var I tvivl om at GPS’en havde guided de 90 damer det rigtige sted hen. P-vagterne var på plads med deres velkomst skilte: STOP og KOM BAR’ DO. Greenkeeperne havde sørget for Pink- flag på hullerne, og minsandten om der ikke også var lyserøde blomster på teestederne. Gården var festlig pyntet, og ingen var i tvivl om, at det var en festdag.

Mange aktiviteter var i gang ved Pink Cup. Amerikansk lotteri, salg af småkager, spegepølse, kiks m.m. De sidste bud skulle ind på de udbudte varer: terrassevarmer, malerier, portrætfoto, keramikvase, kjole, plakat og glasfad. Scorekortene skulle hentes, og der lå lige nogle lyserøde småkager til alle.

Amerikansk lotteri er et hit hos Damerne. Det var lige før, man skulle tro, at de havde overnattet udenfor i gården for at være sikker på at få del i lodderne. Alt blev solgt rub og stub, og de mange fine gevinster fandt hurtigt frem til de lykkelige vindere. Moralen er: Sørg for at have mange, mange, mange lodder til Damerne.

Sidst men ikke mindst golfspillet. Vejret var perfekt, og alle var enige om, at man ikke vil klage over, at det var for varmt. Vi spillede  Stableford i  A og B række. Desuden spillede vi holdspil med de tre bedste scores.

Der var høje scores, så det var dejligt, at der var mange præmier at uddele. Der var præmier til de 10 bedste i hver række og til de 5 bedste hold. Så ikke mindre end 48 gevinster skulle finde de rigtige hænder.

A-Rækken

  1. Asta Qvist 39 p
  2. Conny G. Christensen 38 p
  3. Merete Fr. Hansen 38 p
  4. Christina Christiansen 37 p
  5. Lisbeth Esman Christiansen 37 p
  6. Gitte Vistisen 36 p
  7. June Jensen 36 p
  8. Inge Juul Pedersen 36 p
  9. Elin Kristensen 36 p
  10. Merete Giver 36 p

B-Rækken

  1. Lotte Vind 41 p
  2. Inge Prang 39 p
  3. Lone Johannsen 38 p
  4. Dorte Werner 37 p
  5. Jytte Bach Andersson 37 p
  6. Karen Forsberg 37 p
  7. Karen-Lise Nyengaard 36 p
  8. Lizzie Martinussen 36 p
  9. Dorthe Nielsen 36 p
  10. Britta Sørensen 35 p

Nærmest flag:

Hul 2: Kamma Dickson
Hul 7: Merete Giver
Hul 12: Bodil Haunstrup
Hul 15: Christina Christiansen
Hul 18: Birthe Jørgensen

Længste drive Hul 16: Inga Niebuhr i A-rækken og Mette Hjorth i B-rækken.

Nærmest hvid streg Hul 4: Jane Bach Sørensen.

Holdspillet blev vundet med 127p, 122p, 119p, 117p og116 point. 20 glade vindere.

Michael, Stjerne Mad havde kreeret en fantastisk lækker luksus- tapas- anretning, kaffe med delikate kager til den søde tand og en god kop kaffe.

Billeder fra dagen kan ses HER

 

Der var udgivet to sange, specielt skrevet til lejligheden. Lone Starnov havde skrevet en sang til melodien Lad os lege i Livstræets krone. Her er første vers.

1.

Vi’ de seje tirsdags-damer
Golf er vores yndlings-sport
Med de lyserøde faner
Har vi gang i noget stort!

:/:For vi spiller for kvinder og livet
Ved at gå 18 huller i dag
Tak til alle som bidrag har givet
Det er så vigtig en sag:/:

 

Lene Pleth Troelsen havde også forfattet en sang på melodien Flower Power tøj. Her er første vers.

1.

I Himmelbjerg Golfklub –
Ahahahahaha
har skæret været lyserødt i dag.
med  Driver og kort put –
Ahahahahaha
har vi mod kræften slået slag.

:/: Vi er i Pink Cup –
Super duper Pink Club –
lyserøde piger gi’r den gas,
Et slag mod kræften –
gid da fanden ta’ den –
men vi støtter op alt det vi kan.:/:

 

Alle indsamlede beløb bedes indsat på vores Damekonto 2380- 3491 876 092 og skriv navn+PC.

Hvis det er en virksomhed, skal pengene indsættes på Kræftens Bekæmpelse konto: Reg.nr: 4183  Kontonr. 30 01 65 66 00. Indbetalingen mærkes med CVR- nr, Pink Cup og Himmelbjerg Golf Club. Så indberetter Kræftens Bekæmpelse til SKAT. Send meget gerne lige en SMS til 23612874 om beløbets størrelse.

Pink Cup afsluttes med en landsfinale i Golf Club Harekær d. 21. september, hvor 40 klubber får lov at deltage. De 15 klubber der har indsamlet flest penge, 15 klubber der har indsamlet flest penge ind pr. kvindelig spiller og til sidst 10 klubber som findes ved lodtrækning. Så vi må spændt afvente til efter 20. august, om vi skal sende Asta Qvist og Lotte Vind som værdige repræsentanter til landsfinalen.

Indsamlingsresultatet er endnu ikke opgjort, men det vil blive bekendtgjort på vores Hjemmeside, lige så snart det er afsluttet i juli måned.  Mange bække små gør en stor å.

På Dameudvalgets vegne

Kamma Dickson.