Åbningsturnering 2025 v, Golf Network Denmark

Søndag den 6. april blev sæsonen 2025 officielt skudt i gang ved klubbens åbningsturnering på vores flotte 18-hulsbane.

Solen skinnede fra en blå himmel og der var højt humør i gården, hvor Formand Michael Hillerström bød 87 glade, forventningsfulde golfspillere velkommen til en ny sæson. Flaget blev hejst, og der var sørget for kaffe og en lille skarp til halsen inden dagens udfordringer kunne starte kl. 12.

Greenkeeperne havde sørget for en flot veltrimmet, grøn bane til os, så der var ingen undskyldninger for dårlige slag. Tak for det.

Der blev spillet i 3 rækker A, B og C og på par 3 hullerne var der ’nærmest flaget’ konkurrence. Som et nyt lille indspark, var konkurrencen på hul 2 og 7 for alle spillere, hul 12 kun for B-spillere, hul 15 kun for C-spillere og hul 18 for A-spillere. En fin lille drejning som blev godt modtaget.

Vi havde også en holdkonkurrence på greens. Hvem mon havde den varmeste putter? Vinderen ville blive det hold, som samlet havde den laveste score.

En hyggelig eftermiddag sluttede af med spisning i Mulligan, hvor Sue serverede græsk farsbrød med tzatziki, kartofler og salat. Det smagte dejligt. Tak til Sue og hendes personale.

Også en stor tak til vores sponsor Golf Network Denmark, som havde leveret nogle meget flotte præmier.

Tiillykke til dagens vindere, som blev fotograferet i gården:

A-rækken:

  1. Birgit Haarbo, 42 p
  2. Per Niebuhr, 38 p
  3. Jens Ejner Kristensen, 38 p

B-rækken:

  1. Preben Norup, 44 p
  2. Inga Niebuhr, 42 p
  3. Britta Kjær Witte, 41 p

C-rækken:

  1. Anny Mehlsen, 43 p
  2. Martin Ovesen, 41 p
  3. Anders Dalsgaard Norlyk, 39 p

Nærmest flaget:

Hul 2: Olav Thygesen
Hul 7: Christina Christiansen
Hu 12: Guy Boniface
Hul 15: Keld Meisner
Hul 18: Stewart Kerr

Putte konkurrence:

Hold 4: Leif Bergmann, Stewart Kerr, Svend Christensen og Orla Christensen

 

Til sidst en stor tak til alle de fremmødte. Jeres deltagelse og gode humør var med til at gi’ os en rigtig hyggelig dag.

Turneringsudvalget

Anny, Merete og Dorthe