Langsom genåbning, men også nye skærpelser ift. brug af terrasse
Der er flere små lempelser på vej og lys forude. Bl.a. er forsamlingsloftet udendørs nu hævet til 10 personer, og 50 personer ifm. udendørs idræt som fx golf. Nedenfor er fremhævet et par af de fremtidige lempelser som vi ved kan få betydning for golfsporten.
Pt. kan der spilles golf som vanligt med hensyntagen til afstand m.v.
For gårdområdet gælder følgende:
Området ud for Mulligans – dvs. terrassen og området til højre set fra Shoppen MÅ IKKE BENYTTES. De opstablede møbler må heller ikke flyttes.
Der er opstillet 4 borde på området ved bagrummet som må benyttes til at nyde medbragt øl/vand og evt. medbragt mad. BORDENE SKAL BLIVE STÅENDE på nuværende placering.
Der må desuden nydes øl/vand m.v. ved de bænke, der er placeret på banen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
21. april åbnes der – med coronapas – for udendørsservering. Derudover åbnes der for indendørsidræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år og uden krav om coronapas. Det er endnu ikke afgjort hvilke sportsgrene der er tale om. Hvis det bliver golfsporten, kan der herefter åbnes for indendørstræning og simulatorer mv. for børn og unge under 18 år.
6. maj åbnes der – med coronapas – for indendørsservering i restauranter og cafeer, og der åbnes for øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter. Umiddelbart vurderes det at det er her hele klubhuset kan åbnes – dog med coronapas. Ligeledes gives der mulighed for konferencer såsom generalforsamlinger mv. Det er også d. 6 maj, at det forventes – med coronapas – at indendørsidræt for voksne kan åbne fx simulatorer og fitness.
21. maj åbnes – med coronapas – de resterende indendørs idræts- og foreningsaktiviteter, der ikke er åbnet i de forrige faser.
Hvordan coronapasset bliver udfoldet i praksis – herunder hvordan, og om, det skal tjekkes ved indgangen til klubhuse og restauranter mv. er indtil videre uafklaret.
Mere information her:
- Opdaterede anbefalinger fra DGU pr. 22. marts.