Stille, stille, stille nu går solen ned.. Ja en dejlig sang og meget sigende for årstiden. Vi går med og melder lavt blus på alle kedler.

 

Vi har sendt vore faste sæsonarbejdere hjem, og resten går lidt på kursus-skole-og færdiggørelse af de sidste projekter.

Vi har fået god spiring i det eftersåede, især dem på greens er fyldt med små nye græs planter. Der er desværre stadig steder på banen, som halter lidt efter pga tørken, her er der eftersået, men af ukendte grunde, så bryder det ikke rigtigt igennem det døde græslag.

Vi vil til foråret, værre ekstra hårde ved de områder, med vertikalskæring, propning og eftersåning. Men det er for sent nu, og vil stresse områderne endnu mere.

 

Stien fra green 7 til 8. tee har fået et løft, og er nu belagt med græsarmering, som de andre stejle stier. Vi håber folk vil benytte den rigtig meget, og gerne også bruge stien i skoven, venstre om green rigtig meget, da græsområdet omkring green 7 er meget fedtet og vådt.

Lige det område vil i denne uge blive prikket og kraftigt topdresset med sand, prikket igen, og så håber vi det kan ligge der resten af vinteren.

 

Der vil også komme meget sand på greenområder 2-4-5-12-15-16

 

Vi vurderer og kigger på banen og DMI hele tiden. Det er spørgsmålet om, hvornår vi lukker for golfbiler og scootere?? Indtil videre vil jeg tro, at der bliver lukket for dem slut november. Samtidig overgår vi til vinter regler, men det bliver meldt ud på hjemmesiden og facebook, når det sker.

 

Mulige vinter projekter:

  • Ny sti fra tee 45 på hul 12, så man kommer ud lidt længere nede i skoven, så sliddet ved teestedet flyttes.
  • Fældning/tynding af diverse træer på banen.
  • Rense bækken op.
  • Flytning af infostander og boldvasker til tee 1.
  • m.v.

God Jul og godt Nytår, alt for i år, skrives ved i 2019.

Green team