Ahh sol og varme, man sidder på terrassen og nyder noget god mad, og en kølig.

 

MEEEEN nu vil vi gerne snart have lidt vand om natten. Vi kan kun lige holde greens grønne, og teestederne hænger i med neglene. Desværre skal der ikke ret meget vind til om aften, før at vores teesteds sprinklere ikke kan vande det hele.

 

Men en af fordelene ved tørre fairways, er da at man få ekstra længde på de drives som rammer fairway.

Det har så desværre nogen steder også en negativ virkning, nemlig på driving range. Her slår selv jeg (hcp 11) nemt ned i bunden, og ud på hul 4. Elite spillerne har fået en ordre på kun at slå driver fra græs tee på toppen af rangen, og ikke nedfor. Det vil jeg også gerne sende videre til alle andre. Det er farligt at gå på hul 4 ved bunkeren, når de gule bolde kommer fra driving af. Man går dernede og forventer ikke bolde ind fra siden. Så venligst ingen udslag med køller nedenunder, og slet ikke fra græs stykket foran måtterne.

 

Vi åbnede de nye teesteder på hul et 1. juni. Så nu kan vi snart komme videre med vores renoverings plan for nogle af de slidte teesteder, der er på banen. Vi forventer at kunne nå at renovere et teested her inden sommerferien går i gang. Forventer det bliver Bagerste tee på hul 9.

 

Stier:

Som I har set holder der en minigraver midt på stien fra hul 9, ja uheldigt, men de plast plader vi har opbygget stien med er gået i rest ordre, og minigraveren står der for at holde lidt på dem som er lavet. Vi håber snart den palle plader, vi har bestilt kommer, så stien kan blive færdig.

 

Nedslagsmærker:

Vi skære-topdresser-prikker-tromler-klipper og en masse andet for at holde nogle fine greens. Man snakker meget om jævnhed efter en runde!!

Derfor er det mig/os en gåde, at vi stadig ser så mange nedslagsmærker som enten ikke er rettet op, eller hvis de er forsøgt rettet op, ikke er gjort rigtigt.

Hvis man brækker ens pitch fork opad med spidserne, så ender det i en brun plet på green, dødt græs… hvis man ikke retter rigtigt op, ender det i ujævne greens, plus mere sand fra os af. Det gør så vores klippere bliver hurtigere slidte og døve, og det betyder flere udgifter på værkstedet, og i sidste ende, så ender det i et forhøjet kontingent. Så vil i ikke nok hjælpe jeres medspillere og vores maskiner… RET ALLE NEDSLAGSMÆRKER OP…

 

 

Juni er måneden, hvor jeg tager til Le golf National og deltager som frivillig greenkeeper til NHA Open de France. Det bliver endnu en stor oplevelse, og jeg glæder mig til at fortælle jer meget mere om det senere, og skal nok sende et par gode billeder hjem.

 

Rigtig god sommer.

Hilsen

Greenteam Himmelbjerg Golf Club