Forsamlingsloftet sænkes til 5 personer
Nedenstående restriktioner tilføjes d. 6. januar og er med opdatering 13. januar gældende foreløbigt til og med d. 7. februar med de restriktioner, der blev indført umiddelbart før jul:
- forsamlingsloftet sænkes fra 10 til 5 personer
- der opfordres til at holde 2 meters afstand til andre personer i stedet for den nuværende 1 meter
- der opfordres til, at man generelt bliver hjemme, aflyser aftaler og ser max 5 personer udover dem i sin husstand
Læs mere om restriktionerne her
For golfsporten betyder det, at vi skal være ekstra opmærksomme på at spillere ikke forsamles mere 5 personer på noget tidspunkt i klubhusområdet og lokalt på golfbanen; f.eks. ved tee-steder.
Der kan fortsat spilles golf i privat regi, men Dansk Golf Union anbefaler at man tidligst ankommer 20 min før sin starttid og at man tager direkte hjem efter afsluttet runde. Der skal til enhver tid holdes 2 meters afstand til personer, der ikke er den del af sin husstand.
DGU anbefaler generelt at golfspillere udvælger faste spille- og træningsmakkere så regeringens anbefalinger om at se max 5 personer ud over dem fra sin husstand kan overholdes.
Der kan trænes i grupper af maksimalt 5 personer inkl. træner. Hvis flere grupper træner samtidigt, skal der sikres tydelig afstand mellem grupperne.
I forhold til drift af golfklubben anbefales det, at der ikke afvikles møder (fx bestyrelsesmøder og udvalgsmøder) med fysisk fremmøde. Alle møder bør udskydes eller afvikles online.
———————————————————————————————————–
Vi må gerne spille golf UDE
så længe forsamlingsforbuddet på 5 personer overholdes.
Husk mundbind, når der tjekkes ind.
Vi må IKKE være INDE
Indendørs faciliteter som klubhuse, proshops, cafeer og restaurant skal være lukkede. Ligeledes skal indendørs træningsområder være lukkede.
Administrationslokaler, bagrum og toiletter kan være åbne. Læs DGU’s seneste anbefalinger her.
Det betyder, at følgende er lukket
– træningshallen
– Mulligans
– Shoppen
Ovenstående gælder foreløbig indtil 7. februar
Klubben kan kontaktes på mail: hgc@himmelbjerggolf.dk eller tlf. 87 98 31 00