Keepers Corner
Chefgreenkeeper René Juel Andersen informerer løbende om banens tilstand, samt hvilke tiltag, der planlægges udført.
Oktober 2015
Brr nu skal til at ha’ de store handsker og støvler på om morgen, det er ved at være en kold fornøjelse at klippe græs. Men så er det godt det så småt er ved at gå lidt i stå, og efterårets projekter kan begyndes. Vi har gang i 3 store projekter lige nu. Det er følgende:
- Greenomlægning på hul 6.
Vi er nået til at starte på at sænke det øverste niveau, og gøre klar til at lægge rullegræs på. Det er første etape, og når det er gjort skal området udenom drænes og justeres, så det er nemt at passe, og skal selvfølgelig falde i med resten af området. - Stubfræsning af gamle stød i læhegn.
Vi har en del steder, hvor der står nogle stød, det gør det svært at få klippet i læghegnene, og desværre kan de ødelægge maskinerne, hvis de rammes. Så de bliver fræset ned under jord niveau, så områderne fremstår flottere til sommer. - Klipning af det høje rough.
Vi har gravet en af vores ældste maskiner frem, og går og små justere lidt på den og traktoren, så den gerne skulle kunne klippe vores høje rough ned. Hvis det gøres nu, kan vi opsamle meget af den energi planten ellers ville have sendt ned i roden, og derved bliver planten svækket næste år, og dermed skulle den gerne blive tyndere. Men det er et langsigtet projekt, og ikke sikkert det nogensinde bliver meget bedre, men vi forsøger.
Noget andet I sikkert har lagt mærke til, er området mellem tee 1 og tee 3.
Der har pro’en og keeperen afholdt spydkast, og dermed groft afsat, hvad der forhåbeligt en dag bliver et dejligt nyt pitch område, hvor der kan øves indspil fra ca 60 meter af, og der bliver lavet en stor bunker, så bunkerspil også bedre kan trænes.
Siden ud mod hul 3 vil blive hegnet ind, så man kan gå i sikkerhed og chippe, uden fare for et slice fra det bagerste teested.
Der indhentes 2 tilbud, og så skal det videre til sponsor udvalget. Vi håber på at kunne flytte alt indspil til dette område, så den nuværende green kun skal anvendes til at putte på. Det vil være oplagt at man lige gik derind efter rangen og slog et par bolde (egne bolde) og så sluttede af med lidt putting.
Vi planlægger at dybdelufte vores green her i oktober, det vil sige, 16 mm massive spyd, ned i 30 cm’s dybde. Det er nødvendigt for at få brudt alle de lag, der er ned i vores vækstjord. Planen er, at vi hurtig prikker dem bagefter, for at få presset de store huller sammen, og så skal de have et læs ren sand. Det vil de blive ujævne af, men som sagt en efterårs manøvre, for græssets skyld, og i sidste ende for spillernes skyld. Så der vil forekomme huller i greens et par dage, det ved vi I syntes godt om, da I ved, det er en del af planen for endnu en god sæson i 2016.
Hav et dejligt efterår.
René Juel
Chef greenkeeper
Oktober 2015 – greenomlægning hul 6
Vi har gået længe og ærgret os over det øverste niveau af greenen på hul 6. Vi kan ikke sætte en fair pind placering deroppe, så området bliver ikke brugt. Det er en skam, da det ellers er et spændene område, så derfor har vi valgt at omlægge det niveau. Det starter vi med i uge 41. Vi afsætter en mand fuld tid i maskinerne, og så påregner vi at kunne lægge rullegræs på inden vinteren kommer.
Vi vil meget gerne, at spillerne udviser særligt hensyn til både maskinen og manden som arbejder der, og håber man vil holde sig væk fra det område, vi arbejder i. Dvs. skulle ens bold ryge derop så vær helt sikker på kontakt med maskinføreren, inden man henter bolden. Det vil også betyde, at vi er en mand mindre til klipning af resten af banen, så vi vil skære ned på antal af klipninger, men dog uden det skulle gå udover spille overfladen.
Vi vil vurdere om selve greenen skal lukkes, når vi kommer til vinterreglerne, og der så vil blive en vintergreen på fw hul 6.
Dette gør vi også, hvis det bliver for generende for os rent arbejdsmæssigt, at have spillere og bolde omkring maskinerne. Vi stopper ikke grave arbejdet for et put, så der vil værre larm i området, det håber vi på fuld forståelse for.
September 2015
Så blev det tid til endnu en fortælling fra greenkeeper siden.
Siden sidst har vi haft en del maskin nedbrud, så vores gode mekaniker har haft nok at se til. Vi har haft 3 olieslanger som er sprunget, to på rough klipperen = 80 liter olie, en på greenklipperen, hul 15, med 2 liter. Olieskader er det værste vi ved, det ser grimt ud, er selvfølgelig ikke noget der skal ud på jorden, og så brænder det græsset af, især på greens. Der er kun en vej, skrald det af, og læg en ny bane rullegræs. Det vil vi gøre efter klubmesterskaberne.
Vi knokler med at trimme banen til årets mesterskaber, og vi håber så mange som muligt melder sig til mesterskaberne, og får en dejlig weekend på vores gode bane.
Her er et lille indblik i hvor meget der bliver gjort:
1: Greens klippet 6 gange. Tromlet 5 gange.
2: tee-forgrens klippet 3 gange, fredag bliver de dobbelt klippet.
3: fw klippet 3 gange, bliver gjort i kryds på 45 grader.
4: Semi klippet 3 gange.
5: Rough klippet 2 gange.
6: Bunkers rives 2 gange, plus der er fjernet ukrudt og kanterne er trimmet.
7: huller flyttes 4 gange. Man-ons-lør-søn.
Plus grøftekanter-søkanter og andet er trimmet.
Det er dejligt at se banen tager form, en skam det regner så meget, da det desværre forhindrer os i at sætte den helt skarpt op, men det bliver godt.
På den anden side af mesterskaberne påtænker vi at iværksætte følgende:
1: greens klippehøjden hæves.
2: Greens vertikalskæres-eftersås-topdresses.
3: Tee-forgreens prikkes
4: Fw vertikalskæres hvis vejret arter sig, bliver nok desværre ikke i år.
5: Bunker på hul 2 drænes i søen (uge 39)
6: forreste teested på hul 12-16 lukkes, og skal rettes op.
7: Der skal laves en stor faiway bunker i venstre side af hul 17, i svinget hvor den lille bunker er nu.
Nu ser vi om vejret er med os, og hvor længe vi er fuld bemanding. Vi vil gerne gøre og lave en del forbedringer til jer, så næste år bliver endnu bedre på Himmelbjerg Golf Club.
Spil godt derude, og husk at undgå de fugtige områder med vogne-biler-løbehjul og andet, respektere afspærringerne, og sig det gerne til dem som lige glemmer det.
HUSK RIMFROST KAN SNART FORKOMME; IKKE ENDNU MEN BARE SÅ ALLE ER MED PÅ VI GÅR DEN TID I MØDE, SÅ KOMMER DET IKKE SOM ET CHOCK, NÅR VI LUKKER BANEN GRUNDET FROST.
Greens Himmelbjerg golf Club
Så starter vi med det golfspillerne vægter højest, og bedømmer en bane på, GREENS.
Jeg vil forsøge at forklare lidt om vores greens, hvordan vi plejer dem, og til sidst er der to links, til emner som dækker ja næsten alt, hvad det handler om.
Jeg blev ansat herude sidste sommer, kom ud og fik at vide der var indkøbt tromle til at forbedre greens, da man gerne så dem hurtigere, og mere jævne. Alt sammen fint, og ja tromlen hjælper det godt på vej. Men efter lidt tid, og en masse jordprøver, så vi et massivt filt lag (dødt uomsat plantedele) – og her lå vores allerstørste problem. Vi klippede og tromlede, men det var ligesom, det efter middag havde ”løftet” sig igen. Da vi så filten, sagde vi: Nåå derfor !! – Lidt som at trykke en svamp hel flad, den vil også poppe op igen. Så vi fik proppet og fyldt en masse sand i hullerne, og så ændrede vi vores gødnings udeling, og måden vi vandede på.
Nu har jeg været ansat et års tid, og har kørt rigtig meget sand på vores greens siden, og troede nu sker det, tørre dejlige greens, som kan klippes, og tromles så hastigheden ville komme op.
MEN sommervejret har jo ikke helt været med os, regn og endnu mere regn, har gjort græsset slatten, og nedtrykt.
Vi valgte i uge 30 at tage propper op igen, og køre endnu mere sand på, for at forsøge at tørre dem lidt, operationen virkede perfekt, bortset fra 50 mm regn på en lørdag, som så igen gjorde dem våde.
Nu tænker nogen jo nok, jamen vi har haft meget langsomme greens henover sommeren, og det vil jeg godt give jer ret i. Og hvorfor har vi så det ??
En af grunden har jeg fortalt, vand fra oven, ingen rigtig varme, men den største faktor som har spillet ind, er maskine nedbrud, og andre opgaver. Vi har været nede på kun én fairway klipper, og én rough klipper, grundet de brød rigtigt ned inden sommeren. Derfor har der ikke været luft eller mandetimer til den ekstra tromling af greens. Vi har et mål som lyder på ca. 8-9 på stimpmeteren til dagligt spil. Og til O.H. sommeraftengolf ramte de 8,5.
Så ramte ferietiden også greenkeeper gården, og til dels også de frivillige, som hjælper os. For at nå rundt nogle dage var folkene nød til at springe det ekstra greenpleje over, for selvom vi har følelsen af, at spillerne mest bedømmer banen på om greens er hurtige, så ser vi hele anlægget som en enhed. Derfor skal alle små dele fredag eftermiddag stå på nogenlunde samme niveau, så kan vi holde weekend med god samvittighed, og tro mig det er altså ikke ret tit det er lykkes denne sommer.
Nu vil vi de sidste to vækst måneder, gøre vores ypperst for at få greens back on track, og det sker ved, at vi går lidt ned i klippehøjde, dobbelt klipper greens tirsdag, og torsdag, klipper greens onsdag med en efterfølgende tromling, og hvis der er lidt luft fredag, for de også en tromling der. Så måler vi og ser om udviklingen er positiv. Vi stopper dog denne behandling, hvis greens begynder at vise svaghedstegn, eller der kommer andet i vejen, men så for i besked.
LINK TIL DANMARKS FØRENDE AGRONOM OM GREENS PLEJE
Juli 2015
Juli er en stille måned i mange golfklubber, klubberne i klubben har afholdt deres forårs afslutning, og dem som er så heldige at have ferie, har booket en charter rejse sydpå, nok vejrudsigtens skyld, da den ikke har set for god ud i år.
MEN så slår vi til, hurtig afholdelse af noget ferie, og så ud på banen og forsætte med at gøre banen bedre, og mere hårdfør. Vi udnytter, at der ikke er så mange ”hjemme” og begiver os i gang med at tage propper af filt op af greens. Som I ved er filten roden til alt ondt, især hvad angår svampe angreb, men også mod dræn evnen, og optagelsen af næringsstoffer. Så vi går ca. 5 cm ned og hiver det op, efterfylder med sand, og sår nye græsfrø ud. Planen er på hjemmesiden, og vi takker igen for jeres forståelse for, hvorfor vi prikker huller i greens, nu hvor de er så fine.
Senere på sommeren er det vores fairways, som skal have en behandling som efterhånden er meget tiltrængt. Vi køre dem over med en stor vertikalskære, som fjerner filt-mos-ukrudt og skære udløberne fra græsset over, så de kommer mere til at stritte, og bedre bærer bolden oppe. Derefter køre vi ca. 300 tons sand ud på dem, og jævner det godt ud. Det er en kæmpe opgave, og vi kommer til at køre nogen ture frem og tilbage, men vi gør det, fordi fairways er fyldt med små ujævnheder, det vi kalder vaskebræt, ikke noget I spillere mærker så meget til, men vores fairway klipper mærker dem. Det er noget som stammer helt fra da man anlagde banen, og er blevet forstærket igennem årene, da maskinerne køre mange ture henover dem om året. Det satser vi på bliver en operation som forsætter de næste 3 år.
Nu vil jeg køre til Hvidesande på camping, jeg håber i alle får en dejlig sommer.
God sommer fra chefgreenkeeperen
Juni 2015
Man siger sommeren starter 1 juni, men i år syntes vi godt nok, det lader noget vente på sig. Vi ”græsset” har brug for solens stråler og rødderne har brug for varmen i jorden til at udvikle sig. Det har vi kunnet se på farven på græsset, den har været mere over i den brunlige, uden at være tør, for regn har vi da fået nok af. Vi så vores alm hvene i greens få en violet farve på bladene, og straks gik vi i gang med at forhøre diverse eksperter i landet om, hvad pokker det kunne værre. Der blev gættet på alt fra en svampe sygdom til, at de manglede et eller flere nærings stoffer. Vi må indrømme, det var første gang, vi havde set de farver på greens – men kom frem til, at det var mangel på fosfor. Det er et næringsstof som er hårdt bundet i jorden, og ja greens rødderne kunne bare ikke hive det hurtigt nok op til bladene. Derfor gik chef greenkeeperen ud søndag aften kl 17 og prikkede forni med den nye prikker, fik dem luftet, og tog de sidste 6 greens mandag tidlig morgen. Dejligt med en maskine, der virkelig kan hjælpe os og gøre greens bedre. Det gjorde, der kom varme og luft i vækstlaget, og farven blev bedre på greens.
Nu har vi vertikal skåret dem og dresset dem op igen, endnu et pleje tiltag mod bedre og tørre greens sidst på sæsonen.
Det var første gang, vi skulle dybde vertikalskære greens, og grundet vi var lidt på bar bund angående tidsforbruget, valgte vi at lukke for 9 mandag, og bag 9 onsdag. Det vidste sig at værre en fin løsning, da vi var færdige med alle opgaverne kl 15.00, og banen stod klar til regions golf kl. 17. Når vi vælger sådan at lukke dele af banen, er det selvfølgelig ikke for at genere hverken seniorerne, eller andre klubber i klubben, det er simpelthen kun for at vores opgaver kan færdiggøres så hurtig så muligt, og banen igen kan blive god at spille på. Derfor er vi også ked af at høre om, at vi ikke fordeler de lukninger noget mere ud. Vi vælger ud fra vejret og helst så tidligt på ugen, så vi kan præsentere en god bane op til weekenden. Vi håber I fremover vil se positivt på vores plejetiltag, og så nyde banen som den er.
Der er blevet indkøbt en nyere brugt boldopsamler, så nu kan man hurtigere få samlet bolde ind, da den snupper næsten alle med i en omgang, til forskel for den gamle, som havde flere knækkede skiver. Bilen står altid til rådighed, hvis man lige vil samle en omgang bolde, men det er vigtigt folk behandler det hele pænt, og køre med store sving, når man når enderne af rangen. Skiverne kan ikke holde til at blive vredet rundt, og det gælder især når man kommer op og skal læse af, der skal farten helt ned. Vi snakker om en maskine som koster omkring 50.000 kr fra ny, og vores budget siger den her skal holde min. 5 år.
Græs tee er åbnet som I nok har set. Der gælder samme regler som på et alm tee sted ude på banen, du må slå ud mellem kopperne, og ikke andre steder. Er der ikke plads, så må man gå nedenunder og hvor må man kun bruge måtterne, og ikke græsset foran. Det er også lidt sikkerhed i det, da man jo nogle gange kun lige slår ud over kanten, og så kunne man blive ramt, hvis man stod forneden.
God sommer
Chef greenkeeperen
Maj 2015
Foråret er kommet, og bøgen er sprunget ud, kan det værre meget flottere.
Vi sidder og planlægger en uge frem, kigger meget på DMI, og andre spændene vejr app’s. Men vi må indrømme, at vi kan ikke altid få det til at passe. Det skete, da vi skulle ud med vores fairway gødning. Alt så perfekt ud, let regn til aften, og også dagen efter, så vi fik kørt de 1500 kg gødning ud, alt var godt. Men så skete der jo det, at regnen udeblev, det blev faktisk alt for godt vejr de næste mange dage, og det resulterede så i en masse brune spor ned over fairways. Folk spurgte til hvad der dog var sket, og vi måtte jo fortælle enkle spillere, det var hvad der sker når man spiller på frost. Men som i kan se nu, er alt grønt, og skaden blev kun kosmetisk.
Vi må sige, at Maj måned indtil nu har været en af de travleste i år.
Junior afdelingen havde indbudt til stor spil 1. maj, Senior touren fra DGU kom forbi 9.-10. maj. Så vi har løbet lidt ekstra stærkt de uger, da vi altid gerne vil levere en bane, som bliver bemærket, og som spillerne for en god oplevelse på. Hvad vi har hørt, har det også været tilfældet denne gang, og det er vi stolte over. Men vi forsætter fremad, for vi ved, hvad der lige hænger lidt endnu, og det forsætter vi med at arbejde med.
Et af de store projekter som vi dog fik lavet, var greenbunkers fik nye kanter, og sandet blev omfordelt, så der nu gerne skulle være sand i hele bunkeren, og ikke kun i bagkanten. Det tog os ca. 2 hele dage, med 3 mand på, så en større opgave. Nu håber vi så spillerne bliver glade for det, selvom vi ved det nu er blevet umuligt at putte ud af dem.
Den nye prikker er lige på trapperne, og så snart den lander på gården, skal den ud på greens, og forgreens. Der vil blive prikket i 10 cm dybde med 8 mm spyd, plus greens snart skal vertikalskæres og gødes igen. Det kræver godt vejr, og ikke alt for mange spillere på banen, men så er det godt vi har DMI, til at rådgive os.
Kort denne gang, da der er helligdag på torsdag, og så må vi ud og klippe.
Hav en dejlig tid på banen, og ros dem der laver nedslagsmærker, og MEN ros endnu mere dem, der retter dem op igen.
April 2015
April er vist en af mine favorit måneder – livet vender tilbage, træerne grønnes, og græsset begynder at gro igen.
Så begynder man at kunne tegne golfbanerne op igen, og få lavet nye klippe linjer rundt omkring.
Der summer af liv i greenkeeper gården.
Vi har fået sammensat et rigtig stærkt hold i år, vi siger velkommen igen til vores stabile mand Jan Møller, som har været hjemme i vinteren, og vi siger velkommen til vores nye sæson arbejder Lars Bjeringfeldt, som er udlært greenkeeper, og har tidligere været chef greenkeeper på både Århus ådal, og i Hals golf Club. Vi har skiftet mekaniker, og et af vores egne medlemmer Uffe er tiltrådt med 20 timer/ugen. Så vi mener holdet er stærkt, og der er rigtig mange kompetencer, i alle mulige retninger, der gør at vi skulle være klar til alt.
Vi kan se på greens, der har været spillet på dem i lang tid, det finere græs er blevet trådt lidt i baggrunden, og den våde periode har virkelig været godt for mosset. Med vores indkøb af nye maskine – en hurtig prikker og bedre topdresser – mener vi, at vi har en større chance for at komme mosset til livs, da det trives i vådt, komprimeret jord. Vi vil, når der kommer mere gang i greens, kryds vertikalskære dem, og topdresse dem med rent sand. Vi har ændret en smule på vores gødnings strategi: Fra at tilføre en simpel gødning med N-P-K ( kvælstof-fosfor-kalium), har vi valgt at tænke mere i, hvad græsset skal bruge for optimal vækst, og ud fra det lavet et program. Det skulle gøre, at vi kan sænke kvælstof forbruget, men stadig lave sunde grønne planter.
Noget af det nye vi gør, er at tilføre koldpresset tang fra Scotland, det er blevet brugt lige fra golfen blev opfundet, hvor de lagde et tykt lag tang på greens, og regnen så vaskede alle næringsstofferne ned i greens. Nu er vi så heldige det kommer i 10 liters dunke, så slipper vi for at putte rundt i tang.
Vi sætter klippehøjden på banen således:
- Greens 6/4/7 mm
- Tee 11 mm
- Forgreens 11 mm
- Fairway 18/18/20 mm
- Semi 28/28/30 mm
- Rough 45 mm
Chefgreenkeeper René Juel Lynnerup Andersen mobiltlf: 42 30 16 67 Kontortid torsdag 13.00 – 15.00 Mail: chefgreenkeeper |
|
Henning Ottesen Greenkeeper |
|
Jan Møller Andersen Greenkeeper assistent |
|