Et tilsyneladende harmløst drive, som er optimalt, hvis det startes lige hen over trærækken i venstre; men pas på, der er out-of-bounds blot få meter inde i skoven. Et drive på 220/160 meter bringer dig frem til en stejl bakke. På en tør sommerdag kan bolden rulle helt ned. Fra toppen af bakken er der 100 meter ned til midt i svinget og herfra igen ca. 120 meter til forkant af green; men husk lige, at hvis du ikke kan carrie hele vejen, skal du nok lægge op foran strafområdet, som er ca. 35 meter bredt. Green er stor og i 2 niveauer. Hvis flaget står nede, skal du ikke ønske at ligge for oven. Kun hullet kan stoppe et ned-ad-bakke put herfra. Den meget langt slående (carrie 195 meter) kan gå efter green i 2, hvis drivet ligger til venstre oven for bakken. 2. slaget skal startes lige venstre om den store birk, der står foran green. HUSK at have en observatør fremme i svinget for at se, om der er frit på green og råb FORE, hvis bolden går højre om birken, for her er 7. tee-sted.