HUL 18

Par 3
155/125 meter

Afslutningen. Du har et flot vue til green og Mulligan’s Pub i klubhusområdet. Pas på out of bounds i venstre side og bag green og pas specielt på grøften (ca. 130/110 m), der løber på tværs foran green. Søen til højre tager sikkert en del bolde; men det største pres kommer nok fra de tilskuere, der i godt vejr, normalt sidder på terrassen med en velfortjent forfriskning. Lad dig ikke ryste; men tænk dig om. Hvis du har slag på hullet og ikke er sikker på, at du kan komme på green, så læg bolden op, kort af grøften. Du skal passe på, ikke at komme for langt frem i oplægget (særligt på tørre sommerdage), da landeområdet skråner kraftigt ned mod grøften. Herfra kan et velplaceret kort indspil måske alligevel give en par. Fra green følger du stien i venstre side op, venstre om Mulligan’s Pub til vaskeanlægget, hvor der både er trykluft og vand til rensning af udstyret. Stiller du ikke udstyret i bagrum eller pakker det i bilen, kan det parkeres langs væggen til bagrummene, så du i fred og ro kan nyde din velfortjente Carlsberg forfriskning på terassen eller indenfor i Mulligan’s Pub, hvor der også serveres fra et udsøgt køkken. Klubben håber du har haft en god runde og at vi ses igen.