Det første par-5 hul og en god mulighed for at vise den nye driver frem; men tag dig i agt for out-of-bounds i både venstre og højre side. Du møder også den eneste fairway bunker efter 220/150 meter. Den næste forhindring møder du lige før green – en smal grøft, der løber hele vejen på tværs foran green. Der er en ca. 10 meter bred overgang i højre side, hvor du kan være heldig, at et for kort indspil ruller over. Green er meget kort; men bred med out-of-bounds bagved og en bunker i højre side. Pas på med out-of-bounds bag green, hvor naboen har opsat et hegn. Hvis hegnet er i vejen for dit sving, er der kun regel 19 (uspillelig bold), der kan hjælpe dig. Det koster et strafslag; men du kan komme videre.