Ordensregler
for Himmelbjergbanen
- Himmelbjerg Golf Club accepterer ikke, at der spiller grupper på mere end 4-bolde på banen. Greensomes accepteres.
- Alle spillere skal medbringe eget golfudstyr (kan evt. lejes i Shoppen).
- Bagmærke eller greenfeebillet skal bæres synligt. DGU kort eller lignende dokumentation skal forevises på forlangende.
- Enkeltspillende har ingen rettigheder på banen.
- Spillere, der ikke starter på hul 1 og spillere, der ikke spiller en fuld runde, har ingen rettigheder.
- Der må ikke slås ud på hul 1 før den forangående gruppe har forladt green.
- Bolde slået out of bounds må ikke hentes på nabojord.
- Husk at rette nedslagsmærker op og genplacér turfs, dog ikke på teestedet. På teesteder med grøn "såkasse" skal huller efter opslåede turfs efterfyldes med sand fra kassen.
- Medmindre andet er anført, er det tilladt at starte ud fra hul 10, hvis der ikke er spillere på hul 9 - dog ikke før kl. 10.00 på hverdage.
- Hunde i snor må gerne medbringes på banen på betingelse af, at de ikke støjer/er til gene for andre, og at deres efterladenskaber fjernes.
- Det henstilles, at der ikke foretages prøvesving på teestederne.
- Oprethold godt spilletempo. Saml bolden op, når der ikke længere kan scores point, og luk hurtigere gående grupper igennem, når der er frit foran. Husk: Din plads på banen er bagved holdet foran og ikke foran holdet bagved.
- Følg baneservice's anvisninger.
Overtrædelse af ordensreglerne kan medføre bortvisning og / eller karantæne.
Afstandsmarkeringer:
200 m.: Hvide pæle i siden af fairway (4 sorte ringe). (Kun par-5 huller)
150 m.: Gule pæle i siden af fairway (3 sorte ringe).
100 m.: Røde pæle i siden af fairway (2 sorte ringe).
Afstandene følger midten af fairway og er udmålt til forkanten af greens.
Bestyrelsen februar 2012